MYWays kulturprojekt

Comment

MYWays kulturprojekt

MYWays Event 2015 var et storstilet kulturprojekt lavet af unge i Randers, i samarbejde med et væld af organisationer, og blev afholdt i Randers P-Hus i slutningen af maj måned.

En del eventen var en fuld performance af teaterkoncerten MY LIFE, hvor skuespillere fra Randers Egnteaters talenthold blev suppleret af rockbandet Power Mode og sangerinden Stephanie Maria. Det hele blev rundet af med Power Mode mini koncert på toppen af P-Huset, sammen med et stort lasershow.

Se videoen jeg har produceret af eventen ovenfor, og nogle af billederne fra arrangementet nedenfor.

Comment




Fotograf for Randers Amtsavis

Comment

Fotograf for Randers Amtsavis

Jeg har løst nogle enkelte små freelance opgaver for Randers Amtsavis, og kommer nok til at løse nogle flere i fremtiden.

Det resulterede bl.a. i en forside, og nogle flotte opslag i avisen. Som altid er det dejligt at se sine billeder på tryk.

Her er et udvalg af billederne:

Comment




Billeder i Spot Festival program

Comment

Billeder i Spot Festival program

Siden 2007 har jeg fotograferet på Spot Festivalen i Aarhus, og det er blevet til utallige koncerter med de bedste upcoming navne fra hele verden, i de hyggelige omgivelser ved Aarhus Musikhus.

I 2014 fotograferede jeg for festivalen og deres arrangør, ROSA, og det blev bl.a. til koncerter med Go Go Berlin, Julias Moon, The Blue Van, Alcoholic Faith Mission, Reptile Youth, og mange mange flere. Se billederne fra Spot 2014 hér.

I forbindelse med festivalen i 2015, som bliver afholdt den første weekend i maj i år, figurerer mine billeder mange steder i det officielle program som Gaffa har lavet - bl.a. et helt opslag med mine billeder (og min tekst).

Læs magasinet hér

Mange Venstrehaands-billeder i Spot15 programmet.

Comment




Per Vers tour-poster

Comment

Per Vers tour-poster

Sidste år lavede jeg en serie billeder med den fantastiske Per Vers. Nu er Per parat til at tage på Danmarks tour, og mit billede pryder plakaten.

Sidste år kontaktede Per Vers mig med en idé om at lave et billede med en løgnedetektor. En længere eftersøgning gik i gang efter, om der måske kunne findes en sådan maskine i Danmark - og i så fald, om man kunne låne den?

Det viste sig, at alt fra elektronikeksperter til Danmarks Politimuseum ikke kunne hjælpe, så det var op til mig, at bygge en løgnedetektor. Gudskelov skulle den kun se godt ud på billeder, og ikke fungere - så det gjorde opgaven noget nemmere. Dele fra et hovedbundsmassageapperat, papkasser i forskellig størrelse, elektronikaffald fra en bekendts garage m.m. blev samlet, og fragtet til en lettere spooky kælder i et beboelseskvarter i Randers.

Det færdige billede pryder nu Per's tourplakat - og for jer der ikke har oplevet ham live (og med hans fantastisk live (!) band og vokalisterne Nappion og Ayoe), så kan det virkelig anbefales. Jeg har selv haft fornøjelsen af at se dem flere gange, og det er altid sjovt og festligt!

Oplev dem live:

  • 08/05  -  Det Musiske Hus, Frederikshavn
  • 09/05  -  Studenterhuset, Aalborg
  • 20/05  -  Pumpehuset, København
  • 21/05  -  Atlas, Aarhus
  • 22/05  -  Gimle, Roskilde
  • 23/05  -  Posten, Odense
  • 05/06  -  Godset, Kolding
  • 12/06  -  Vershuset, Næstved
  • 19/06  -  Harders, Svendborg
  • 25/06  -  Musikhuset, Slagelse

Læs mere om touren, og Per Vers: per.tv/taetpaatour

Comment